Bogen beskriver de nære militære relationer, der var mellem Ghurkaerne og Briterne lige fra Ochterlony's felttog mod Nepal 1814-16, Ghurkaernes medvirken i undertrykkelsen af det indiske oprør i 1857, adskillige kolonikrige, 1. og 2.Verdenskrig, Falklandskrigen 1982, Golfkrigen 1991 og helt op til vore dage. Men der er ikke alene tale om regimentshistorie. Forfatterens opmærksomhed over for de racistiske og politiske undertoner i disse enestående militære relationer - såvel som hans opmærksomhed over for farerne ved at patronisere nepaleserne kommer ligeledes til udtryk i bogen.